|
|
Opbevaring af Hirtshals sild...For at få det bedste ud af dine Hirtshals Sild er det vigtigt, at de bliver opbevaret korrekt - stil derfor altid dine Hirtshals Sild i køleskabet. Sildene må hverken opbevares for koldt eller for varmt. Udsættes din sild for højere temperaturer end anbefalet vil fedtet i silden smelte og trække ud i lagen. Dette ses ved, at der lægger sig et lag fedt øverst i dit sildeglas. Temperaturen bør aldrig overstige 8 grader og ikke komme under 2 grader. En Hirtshals Sild er holdbar 8 måneder fra den er produceret i uåbnet beholder. Et åbent glas har en holdbarhed på omkring 5 dage. Bemærk at det er vigtigt at silden er helt dækket af lagen. Det er altid vigtigt at holde en god køkkenhygiejne, når man arbejder med fødevare. Læs mere om god køkkenhygiejne på Fødevarestyrelsens hjemmeside
|